Niels Lyhne (1880) har overordnet strukturen som en dannelsesroman, men strukturen opløser sig indefra, idet hovedpersonen, Niels, ikke udvikler sig men går i stå. Niels er en fantast og ateist, og drives så langt ud i desillusion, at livet taber mening for ham. Niels Lyhne er dermed en, for perioden, moderne figur, og hans refleksioner er slet ikke fremmede for os i dag, hvor fremmedgjorthed kan opleves som et grundvilkår ved at være menneske i et moderne samfund. I bogen skildres Niels' forhold til flere forskellige kvinder, som alle får en betydning for hans liv, og bogen er fyldt med stærkt sansede naturoplevelser.
