Enkel og klar, med dejlige illustrationer der matcher teksten
Jeg fik denne bog på dansk af Erik Istrup for omkring halvanden år siden, og har læst den flere gange siden. Der dukker hver gang noget nyt op; det er som om sangene har flere lag, der efterhånden viser sig for én.
Sangene er i sit udtryk både fra alvorlige til finurlige; sidstnævnte som man trækker på smilebåndet af, fx "Du finder da også altid på, noget. Nu har jeg gået her og sukket efter dig. Og så, sad du og legede med hyldetræets blomster, helt optaget af at puste små sorte fluer på dem". Gennem blandt andet det alvorlige og det finurlige gennem hele bogen, forstår man den udvikling, der er foregået/foregår og hvor vigtigt det er at vide, at man aldrig er alene.
Formmæssigt er bogen enkel og klar, skrevet med tilstrækkelig stor skriftstørrelse. Og så er det godt, at den enkelte sang er afsluttet med * (stjerne).
Jeg blev lidt forvirret over, da jeg åbnede bogen første gang, hvem der havde skrevet bogen og udgivet den første og anden gang.
Natalie Key Öberg har med nogle dejlige illustrationer, indfanget og suppleret den enkelhed og til tider den naive og uskyldige form, sangene er skrevet i og den åbenhed mod alt, sangene indeholder.
Der er i illustrationerne ikke så meget forvirrende; der er det du ser. Jeg beundrer de flydende, blide og drømmende overgange mellem farverne.
Jeg oplever figurerne i illustrationerne som børn; og det er selvfølgeligt naivt at sætte et barn, en kat, et træ og en måne sammen i ét billede, når sangene også handler om højere livsvisdom. Men der kan ligge så meget mening og symbolik i denne slags valg. For hvem andre end børn og upåvirkede dyr, har det åbne sind mod livet, som vi voksne har glemt?
- Linda Kocsis
The Songs of Kamal er en smuk bog!
Sproget er poetisk; måske ikke de ord, man anvender i dagligdagen, men dog let at læse! Illustrationerne er, hvad jeg vil kalde romantiske og dog ret enkle! Bogen er letlæselig, men alligevel ikke, fordi der er en masse "mellem linjerne". Sætningerne kan til tider virke lange, men det er en bog, der helt bestemt er læseværdig!
- Kirsten Thomsen
Jeg kan på der varmeste anbefale den fine lille bog
I bogen, The songs of kamal er der de dejligste billeder af Natalie Key. Har man først stiftet bekendskab med de fine billeder glemmer man dem aldrig. De taler til hjertet. Jeg kan på der varmeste anbefale den fine lille bog med de smukke smukke billeder der taler til både sjæl og hjertet.
- Lise Meldgaard
Bogen er helt klart anbefalingsværdig
Bogen er en samling af sange, der skildre livets op- og nedture. Sangene illustrerer hver især, at man aldrig er alene og at en højere magt våger over en. Den højere magt er medskabende til at beskytte og sågar vise vej i livet.
Natalie Keys Öberg’s enestående illustrationer understøtter på smukkeste vis teksten.
Når man læser The Songs of Kamal, opnår man, som læser, en samhørighed med Kamal, idet man gradvist inddrages i hans univers. Bogen er helt klart anbefalingsværdig.
- Emma Bertelsen