"Haabløse Slægter" var Herman Bangs debutroman. En delvis selvbiografisk historie om en ung mand, der føler, at han er det sidste skud på en degenereret slægts stamme. William Høg er en drømmer, en fantast, der ikke magter tilværelsen. Men det er også en tynget atmosfære, han vokser op i med en mor, der er mærket af tuberkulose og senere dør af sygdommen og en far med manio-depressiv psykose. Men den stolte arv fremtræder som en arvelig belastning. Hvad forfædrene præsterede i virkeligheden, vil William præstere på scenen, men kommer til kort som skuespiller. I skildringen af heltens barndom byggede Herman Bang på sine egne barndomsoplevelser: Utrygheden ved faderen, hvis manio-depressive psykose længst muligt søges skjult for omverdenen, og en desto stærkere binding til moderen, hvis død af tuberkulose giver William (som den gav Bang) et ulægeligt sår. Hans moderbinding får ham til at falde for meget ældre kvinder; skildringen af et sådant forhold vakte anstød og gav anledning til tiltale og dom for pornografi. Da "Håbløse slægter" ved Højesteret var dømt usædelig, blev restoplaget beslaglagt og politiet måttet besøge alle landets boglader for at konfiskere ikke solgte kopier. I 1884 udgav Bang en revideret udgave, der kunne passere gennem censuren. I 1905 udkom en tredje udgave med nyt forord af forfatteren.
