Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist, der er international anerkendt for sin impressionistiske skrivestil. Han debuterede 22 år gammel som litteraturkritiker i 1879 med essay-samlingen "Realisme og Realister", som også slog en ny retning i litteraturen fast. Året efter fulgte den første novellesamling "Tunge Melodier" og den skandaleombruste roman Haabløse Slægter. I 1886 kom novellesamlingen Stille Eksistenser med bl.a. fortællingen Ved Vejen. Blandt andre hovedværker er romanerne Stuk, Tine, Ludvigsbakke og Det hvide Hus.
Der stod i samtiden megen blæst om Bangs værker og han var livet igennem gestand for megen medieopmærksomhed og deciderede smædekampagner, dels på grund af hans værker, der blev anset for at være provokerende (han blev som 23-årige straffet for usædelighed og første oplag af "Håbløse Slægter" konfiskeret), dels fordi han var erklæret homoseksuel - et stort tabu sidst i det 19. Århundrede. Herman Bangs værker er fremragende eksempler på dansk litterær impressionisme.
