Bier spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. De bestøver frugttræer, blomster og kornafgrøder. Beregninger fra EU-kommissionen viser, at biernes indsats ude i markerne øger høstudbyttet med helt op til tre milliarder kroner årligt alene i Danmark. Det tænker de færreste af os nok over, når talen falder på dette sort-gule fire centimeter lange insekt. Det er snarere honning, der falder os ind. Denne søde, klæbrige og gyldne masse, som bierne danner ud af blomsternes nektar, er da også hovedårsagen til, at bier og mennesker har haft et nært forhold i årtusinder. Og helt frem til at sukker i 1800-tallet blev tilgængeligt for almindelige danskere, var honning et uundværligt sødemiddel i madlavning, ølbrygning og naturligvis honningkager. I Biavlens kulturhistorie i Danmark fortæller museumsinspektør Peter Bavnshøj om danske biavlere fra oldtiden til i dag. Fra de første bistader i hule træstammer til nutidens opmærksomhed på vilde bier, sprøjtemidler og bæredygtighed. Bogen er den første udgivelse om biavlens udvikling i Danmark og portrætterer både professionelle biavlere og fritidsavlere. Honning er stadig det primære produkt, men bivoksen som man engang brugte til vokslys og til bronzestøbernes produktion af kirkeklokker, benyttes i dag også i alt fra kosmetik til overtræk til granater og moderne jagerfly.
